Arkiv - Aktiviteter i Nyord Kirke i 2014

Juli:

Søndag den 13. juli kl. 21
Musik i sommernatten:
Jazzkoncert med bl.a. Anna Kruse.

Søndag den 20. juli kl. 12
Gudstjeneste
Præst: Katrine Ask Brorsen

Søndag den 20. juli kl. 21
Musik i sommernatten:
Sofie Lindhardt, fløjte og Ib Myrner, orgel.

Søndag den 27. juli kl. 21
Musik i sommernatten:
Naasoq-Koret med oplæsning fra Knud Rasmussens fortællinger.

August:

 

Lørdag den 2. august kl. 14


Ord og toner omkring kunsten at male med foredrag af Leif Mosevang.
Ib Myrner, orgel. Efterfølgende er der fernisering i “Galleri Nyord”.

Søndag den 24. august:

Pilgrimsgudstjeneste kl. 10.30 med efterfølgende vandring.

Refleksion i Døbefonten i Nyord Kirke

September:

Søndag den 14. september kl. 10.30

Gudstjeneste
Præst: Katrine Asklund Brorsen

Oktober:

Søndag den 5. oktober kl. 10.30

Høstgudtjeneste
Præst: Katrine Asklund Brorsen

Søndag den 12. oktober kl. 16
Vokalsekstetten "Stemmer - for det meste"

Info om arrangementet - klik hér ...

November:

Mandag den 10. november kl. 16

Mortensaftenandagt med Kathrine Ask Brorsen
Morten Stanley, kornet
Ib Myrner, orgel.

Søndag 30. (1.søndag i advent) kl. 10.30

Gudstjeneste
Præst: Kathrine Asklund Brorsen

Orgel: Jan Røeboe

Ungdomskoret og Kor for alle

December:

Torsdag den 18. december kl. 19
Julesalmesang.

Orgel: Ib Myrner

Onsdag den 24. december kl. 14

Den 24. december er der juleaftensgudstjeneste kl. 14. Det kan være en god idé at komme i god tid. "Vi er naturligvis kede af, at der ikke var plads til alle sidste år", siger menighedsrådsformand William Houman, "men hvor er det dejligt at vores lille kirke er så velbesøgt."

Præst: Kathrine Asklund Brorsen. Musik og sang: Jan Røeboe og Stege Kirkes Ungdomskor

 

NYTÅR - Onsdag den 31. december kl. 23.50.

Traditionen tro fejrer vi overgangen til det nye år i kirken. Der er tændt for varmen, levende lys og nattestemning i kirken i de sidste minutter af det gamle år. Kl. 24 ringes der med kirkeklokken og vi synger "Vær velkommen Herrens år".
- Efter kirken byder menighedsrådet på champagne og kransekage i Vaskehuset - Alle er hjetelig velkomne!

 

Hellig Tre Konger - Mandag den 5. januar kl. 19.00

Præst: Kathrine Asklund Brorsen
Orgel: Ib Myrner
Sang: Charlotte Hultberg

 

 

 

Vi lægger vores bekymringer fra os i Nyord Kirke.

Læg dine bekymringer i Nyord Kirke

Vi har alle sammen brug for at komme af med nogle af vores bekymringer, og det er da mest naturligt at kirken tager imod.

Der er opstået en god tradition, inspireret af pilgrimmene: På vejen mod Nyord plukker man et enebær på Ulvshale. Busken stikker nok lidt, men det gør bekymringer jo.

Når man kommer til Nyord går man ind i kirken og lægger sit bekymringsenebær i det lille glas på degnestolen ved siden af døbefonten.

De voksne plukker de modne, blå bær, og børnene plukker de friske, grønne enebær.

Den lille kirke på Nyord kan rumme rigtigt mange af vores bekymringer.

 

Eftertænksom time i kirken hver søndag i advent

Der tændes et lys i adventskransen, skrues op for varmen og spilles stille musik fra musikanlægget alle søndage frem til jul.
Stearinlysene tændes kl. 15.30 og kirken er som minimum åben med lys og varme til kl. 16.30. 
Kig ind og nyd kirkerummet i stille aftenstemning.

 

 

"Musik i Sommernatten 6. juli 2014"

Hver søndag i juli måned er der koncert i Nyord Kirke. Den 6. juli kl. 21. spiller det tyske ensemble" Vox Cambiata".  Der er fri entre.

Ensemblet " Vox Cambiata" blev dannet i 1999. Navnet betyder "Varierende stemme". Solist Sigrid Buschenlange akkompagneres af forskellige instrumenter . I den barokke musiklitteratur findes der mange kompossitioner til ensemblets besætning, men moderne komponister har også komponeret til ensemblet.

Til "Musik i sommernatten" i Nyord Kirke har musikerne sammensat et farverigt program, som fortæller om foråret, sommeren og naturen. "Vox Cambiata" har forberedt en overraskelse for tilhørerne sidst i programmet, - en uropførelse.

Musik i Sommernatten søndag den 27. juli kl. 21

NAASOQ-KORET med oplæsning fra Knud Rasmussens fortællinger.

Mærk Grønland! Lyt, se og oplev! 

NAASOQ-koret har sin helt egen lyd, båret af en oprigtig og medrivende sangglæde med dybe rødder i den stærke grønlandske korkultur. Korets glæde ved sangen spreder sig hurtigt til publikum, så både børn og voksne rives med. 

Repertoiret spænder bredt over salmer, traditionelle sange, børnesange, gamle kæleviser og nidviser samt enkelte helt moderne sange. 
Grønlandsk korsang er kendt for at kunne noget særligt, og det gælder også NAASOQ-koret. Selv om de færreste danskere forstår ordene, formår sangen at vække dybe og stærke følelser hos tilhørerne.
I de fleste sammenhænge bliver sangenes indhold kort forklaret for publikum. 

Med de smukke grønlandske nationaldragter fuldendes en stor oplevelse. Disse dragter er en vigtig del af det moderne Grønlands identitet. Nyd synet og kom tæt på en levende tradition.                                                                            

NAASOQ-koret startede i 2012, men sangerne har sunget sammen i mange år i et andet grønlænderkor.  Koret har således en omfattende koncertaktivitet bag sig, og er meget scenevant. Koret har sunget i utallige kirker, samt på plejehjem, højskoler, festivalscener, for foreninger, til private fester, offentlige arrangementer, og meget andet. Ikke bare i lokalområdet, men også flere gange i København og i Sverige. 

NAASOQ-koret består hovedsageligt af herboende grønlændere, men tæller også enkelte danskere med tilknytning til Grønland.  Sangerne er bosat på Lolland, Falster, Møn, Bogø og Sydsjælland.

 


 

Musik i Sommernatten 20. juli 2014

Sofie Lindhardt fløjte og Ib Myrner orgel 

Ib Myrner spiller orge i Nyord Kirke

Sofie Lindhardt spiller i Ensemble Domino Lolland og underviser på Lolland og Vordingborg
Musikskole. Er også kirkesange i Elmelunde-Keldby. Sofie spiller tit i kirkemusikalske sammenhænge.
Sofie Lindhardt er uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium år 2000 ved Ulla Milmann. Tidligere
studier på Accademia di Musica i Firenze. Har derudover deltaget i Masterclasses med J.P.Rampal, E. Pahud, P.L. Graff m.fl.

Ib Myrner var organist ved Nyord og Stege kirker fra 2009 til 14  og er kendt for sit smukke orgelspil og store engagement i musiklivet. 
Ib Myrner er nu organist ved Tagensbo Kirke.   

 


 

Swingtetten med Anna Kruse trodsede hårde odds

 

Den 13. juli kl. 21 var der koncert i Nyord Kirke. Koncerten var denne sommeraften lagt i hænderne på "Swingtetten", som er en jazztrio bestående af Kaj Haugaard ( trommer), Ole Kert (bas), Mogens Olesen (piano) samt den svenske jazzsangerinde Anna Kruse.
Over hundrede tilhørere nød en veloplagt, stemningsmættet og swingende jazz-kirkekoncert i Nyord Kirke på en aften med VM-finale i fodbold.

Trioen og Anna Kruse har tidligere lavet kirkekoncerter, hvor de har tilført de danske salmer ny energi ved at iklæde dem andre rytmer fx swing, bossa nova og samba.
For nogle koncertgængere en dejlig fornyelse, for andre en provokerende og grænseoverskridende tilgang til salmerne.  

Koncerten i Nyord Kirke var dog helt anderledes, idet musikerne havde fået fuld frihed til at sammensætte programmet. Dermed blev det meget varieret, og der var absolut ingen rød tråd i programmet. Eller man kan sige, at det netop var den røde tråd: variationen, mangfoldigheden.

Programmet bestod af standard swingnumre, noget latinamerikansk, et enkelt stykke af Bach, et par samler til fællessang og endelig nogle jazzviser med tekst af den svenske forfatter Edith Södergran med musik af Anna Kruse. Musikken er udgivet på to cd'er. Ved koncerten i Nyord Kirke hørte vi fire af disse viser.

 

 


 

Søndag den 12. oktober kl. 16
Vokalsekstetten "Stemmer - for det meste"

 Koret Stemmer for det meste

Uhøjtidelig korsang med sans for detaljerne

Præcision, klang og humor er de vigtigste arbejdsredskaber for "Stemmer - for det meste". Navnet antyder, at der er tale om glade amatører, men koret er også en udløber af 8ktetten, som blev dannet i 2006 og nåede at give et halvt hundrede meget roste a capella-koncerter, primært i Sydsjælland.

Nu er koret tilbage i topform - med samme besætning - men nu også med mikrofoner, så publikum får den allerbedste koncertoplevelse!

På repertoiret er stemmer (for det meste), men også instrumentledsaget solonumre og/eller indhyrede kunstnere fra korets eget netværk.

Der er tale om kendte numre i overraskende udgaver, fx "Det var en lørdag aften" i et imponerende swing-arrangement og det gode, gamle SweDanes-nummer "Side By Side" med blæsere og hele pivtøjet. Alt dog frembragt helt uden instrumenter!

Traditionel dansk kormusik er også på programmet, svenske folkemelodier, gospel, barbershop og negro spirituals.

Koret går heller ikke af vejen for Michael Jacksons "Black Or White" i et stramt rytmisk arrangement eller Coldplays stadionrocker "Viva La Vida", her dog omsat til en inderlig hymne, fremført med både indlevelse og nerve.

En sammenligning med Manhattan Transfer ville nok være at tage munden for fuld, men koret er absolut på vej, bl.a. med en uforlignelig udgave af "Blue Champagne", som runder en dejlig sangaften af.