Nyords ottekantede kirke har rødder i oldtidens Mellemøsten

Arkitekten Otto M.Glahn var som senklassicist fascineret af oldtidens kirke-og tempelbygninger

Nyord Kirke set fra vest.

Af Per Werge

Nyord kirkes ottekantede facon passer perfekt til det grundstykke, kirken står på. Og det er formentlig den praktiske grund til dens grundplan. Her lå i 1846 et stykke ubenyttet jord af "forten" dvs. landsbyjorden omkring og mellem gårdene. Der var egentlig plads til en langkirke parallelt med enten Nordgade eller Søndergade, men for også at muliggøre opførelse af en præstegård med skolestue syntes en kompakt centralbygning oplagt.

Rigsarkivet tillader desværre ikke et kig i dens arkivalier, som evt. kunne dokumentere, hvad arkitekt og tømrermester Jens Otto M. Glahn fra Nykøbing F. tænkte og lod sig inspirere af.

Kirken blev bevilget af Kong Christian den 8. efter pres fra provst Daniel Smith i Stege, som fandt noorboerne ugudelige og var bekymret for børnenes skolegang. Derfor behøvede Nyord en skole og kirke samt præst, som også var lærer.

Det er uvist, hvorfor bygmester Otto Glahn blev valgt som arkitekt på kirken. Otto Glahn havde efter det oplyste studeret arkitektur på Kunstakademiet og var stærkt påvirket af store danske nyklassicistiske arkitekter som G.F.Hetsch (Synagogen i København) og dennes svigerfar C.F.Hansen (Københavns Domkirke og Domhus). Otto Glahn fik i 1841 et rejsestipendium for at studere landbrugsbygninger i udlandet, men interesserede sig også for hovedbygninger, hvoraf han istandsatte flere på Lolland-Falster.

I 1845 nyopførte han Vennerslund nær Guldborg i senklassicistisk stil. Året efter kom turen til Nyord Kirke i nygotisk stil. Den almindelige opfattelse er, at den er en efterligning af Frederiksberg Kirke på Runddelen, som den også ligner, og som Otto Glahn selvfølgelig kendte. Frederiksberg Kirke blev bygget i 1732-34 for den protestantiske menighed i Ny-Hollænderbyen i København af en frisisk arkitekt Felix Dusart. Hans hjemlige kirke Van Harenskerk fra 1683 i sognet St. Anne Parochie er også ottekantet. Men Otto Glahn har haft mange flere forbilleder. Den nyklassicistiske "bølge", der dominerede dansk bygningskunst fra ca.1760 til folkestyrets indførelse i 1849, beundrede og genoptog oldgamle bygningsstræk fra Egypten, Mellemøsten (bl.a. Gravkirken i Jerusalem) og Rom (rundkirken Pantheon) samt træk fra 1400- 1500 tallets renæssance med alle dens centralbygninger (dåbs- og gravkapeller f.eks i Firenze). Men Otto Glahn behøvede ikke engang at søge forbilleder i udlandet. I Danmark havde arkitekten C.F.Harsdorff o.1770 tegnet en klassisk rundkirke til A.G.Moltkes gravkapel i Karise og i 1797 en færdiggørelse af den runde Marmorkirke i København.

GUD I CENTRUM
Til overmål står herudover rundt omkring talrige centralkirker fra middelalderen, enten runde som Bjernede Kirke på Midtsjælland, bygget o.1200 af korsfareren Esbjern Snare fra Hvideslægten i Fjenneslev, eller kvadratiske som Vor Frue Kirke i Kalundborg, også bygget af Hvideslægten, eller ottekantede som Store Heddinge fra 1180, bygget af kong Valdemar den Store, der var fosterbror til biskop Absalon og Esbern Snare fra Hvideslægten. Som muligt forbillede for denne kirke nævnes Karl den Stores, Frankerrigets kejsers, 8-kantede slotskapel fra o.800 i Aachen.

Det karakteristiske er, at den tids fyrster ofte var på dannelsesrejser (eller korstog) i både Europa og Mellemøsten, hvorfra de har bragt bygmestre med sig hjem på tilbagerejsen. Under alle omstændigheder var og er central bygningen udbredt og yndet, fordi den som symbol passer med mange religioners forestilling om eet religiøst centrum eller overhovede - een Gud i centrum, som menigheden samles om. Dette gælder som bekendt både kristendommen i dens katolske, byzantinske og protestantiske form og Islam. Centralbygninger, med eller uden kuppel, præger gennem hele historien disse religioner. Ikke så mærkeligt derfor, at klassicisten Otto Glahn med Nyord Kirke tog den form op. Formen skaber intimitet og samling, men er også en rationel facon, der på mindst mulig plads giver plads til flest. Med opførelsesåret 1846 er det nok for tidligt at indlæse folkestyre-tanker i designet, selvom de selvfølgelig lå i tiden før og omkring 1849.

Haldarsvik Kirke (billedet er lånt fra www.faroeislands.dk)

Den ottekantede kirke i St.Heddinge fra 1180 har senere fået tilbygget tårn og kor. Fra denne tid stammer også en færøsk kirke, som nogle mener må være en efterligning af Nyord Kirke, nemlig Haldarsvik Kirke fra 1856 på Streymoy, den største af Færøerne. Kirken er dedikeret præsten og sprogmanden V.U.Hammershaimb. Men selv om der i den periode blev bygget en del centralkirker, havde der allerede fra 1600-1700-tallet været en strømning i protestantiske miljøer, der understøttede centralkirken, fordi den markerede menighedens fællesskab i og om Gudstjenestens salmesang, prædiken og altergang. Disse kvaliteter mærkes og værdsættes stadig på Nyord, og man ser også mange moderne kirker, bygget op omkring samme tematik.

Uden spir antog folk kirken for en cirkusbygning

Nyord kirke uden spir tegnet af Fynsmaleren Johannes Larsen, da han og Achton Friis i 1922
besøgte Nyord og andre af "De Danskes Øer"

Af Per Werge

Nyord Kirke blev i 1846 opført med tag rytter (kirkespir), men det blev de første 40 år ikke holdt ordentligt vedlige, da der ikke er nogen trappe til spiret, hverken indre eller ydre. Og da det truede med selv at falde ned, bevilgede Kirkeministeriet henimod år 1890 penge til nedrivningen. Men folk savnede alligevel "deres smukke spir" og de søfarende deres sømærke, noterer Andrea Boas 1934 i sine erindringer "Nogle oplevelser gennem 40 år". Andrea Boas var gift med pastor S.C.D.Boas, der virkede på Nyord i to perioder, nemlig som ung og nygift fra 1894 til 1900 og efter to embeder i Jylland påny på Nyord fra 1921-26. Selv om Andrea Boas mente, at kvinder skulle tilbage til den plads i hjemmet, "som Gud havde bestemt fra Skabelsen" ("i stedet Nyord kirke uden spir tegnet af Fynsmaleren Johannes Larsen, da han og Achton Friis i 1922 besøgte Nyord og andre af "De Danskes Øer" for at tage mænds arbejde"), så var det alligevel hende, som satte sig i spidsen for en komité for at få spir på kirken igen. Komiteen holdt et gevaldigt marked over indsamlede effekter og fik også tilskud fra  kirkeministeriet, så spiret genopførtes o.1924. Udgift 3000 kr. Til indvielsen af kirkespiret var biskoppen indbudt, men da han prioriterede KFUM i et andet stift, inviteredes i stedet provsten, og mange, ja selv kongen og dronningen, sendte kirken lykønskningstelegrammer.

Nyord Præstegård med trævaranda

Andrea Boas var glad for at komme tilbage til præstegårdens "kære gamle stuer med den skønne udsigt ned over haven til vandet med de mange sejlere og dampskibe". "Det var en skøn oplevelse efter 22 års forløb igen at samles med de kære venner og børn, som min mand havde døbt.... Flere, som nu var voksne, viede min mand i de år, vi atter var der" (iflg.WH bl.a. Betty og Siegfred Stolt). Før de tog det første embede i 1894 havde præsteparret hørt advarsler mod Nyord, hvor "ingen præst endnu havde kunnet leve blandt den befolkning". Men de "kom til at holde uendelig meget af befolkningen", skrev hun. Præsteparret lod trods den dengang store udgift på 150 kr bygge en træveranda mod præstegårdens have og måtte i tre uger leve med, at snedkeren (fra "fastlandet") og hans svend nærmest spiste dem ud af huset, mens der blev tømret. Det bifaldt præstefruen ikke. Hun gik meget op i økonomien, som hver gang var årsag til deres skift af embede.